Unge med vilje – klar til at gøre en forskel

Offentliggjort den 19. juni 2025 kl. 17.11

I disse dage summer det af energi hos FRESH Ung – og det er ikke uden grund. Vi har været i fuld gang med forberedelserne til årets store Bazardag, hvor fællesskab, kreativitet og frivillighed går hånd i hånd!

 

Over 15 unge frivillige fra vores forening har meldt sig på banen – og de gør det ikke for sig selv. De gør det for over 200 børn og unge, som de glæder sig til at give en dag fyldt med sjov, farver og fede oplevelser.

Og ja, det hele foregår i samarbejde med både en lokal skole og ungdomsklub – for sammen skaber vi positive fællesskaber, hvor de unge er med til at gøre en forskel.

 

Et kæmpe tak til Bilka Esbjerg og deres seje varehuschef for støtten til projektet – det betyder meget for os!